Thomas Helmig + Nik & Jay på Rockbæk Arena lørdag, den 19. august 2023

Thomas Helmig + Nik & Jay på Rockbæk Arena lørdag, den 19. august 2023

Lørdag, den 19. august 2023 er datoen, hvor ROCKBÆK omdanner de smukke omgivelser på Holbæk Fælled til Rockbæk Arena.

ROCKBÆK glæder sig over at det er lykkedes at tiltrække Thomas Helmig + Nik & Jay til en dobbelt koncert på Rockbæk Arena. Til koncertarrangementet er ambitionen at ROCKBÆK sidenhen vil offentliggøre en ”speciel guest”, som vil supportere de to hovednavne.

Der er tale om de to største danske koncertnavne som kommer ud på sommer tour i 2023, og som på hver sin måde har markeret sig fornemt på den danske musikscene gennem mange år. Fælles for dem begge er, at de er garanter for at levere nogle af de allerbedste danske live-optrædener og dobbeltkoncerten afvikles selvsagt i vanlig ROCKBÆK-stil med høj kvalitet og et glimt i øjet.

Billetsalget starter tirsdag, den 15. november kl. 10:00 hos Ticketmaster.

Om de to artister:

THOMAS HELMIG

Når Thomas Helmig optræder lørdag, den 19. august 2023 på Rockbæk Arena, venter der publikum et helt nyt spektakulært sceneshow.

Koncerten på Rockbæk Arena kommer efter et år, hvor han har fejret store triumfer ved en række sommerkoncerter, bl.a. gav han sin første stadionkoncert i eget navn på hjemmebanen i Aarhus foran 30.000 fans og sidenhen væltede han Roskilde Festivalens ikoniske Orange Scene, Smukfest i Skanderborg, Tinderbox i Odense og ikke mindst en ikke-annonceret surprise-koncert på Northside Festivalen.

Kalenderåret 2022 var også et stort år for Thomas Helmig på andre områder.

Sammen med hustruen Renée skrev han hjembyens nye vielsesritual, udsendte single med Benjamin Hav, medvirkede på Mike Lowrey & Cobs’ populære udgave af ”Stupid Man” og for et par uger siden modtog han Stiftens Ærespris foran 14.000 mennesker i Tivoli Friheden. Stiftens Ærespris er en pris, som gives til ”en person eller en institution, der kitter Aarhus sammen og i helt særlig grad bidrager til byens puls og identitet”.

Med Thomas findes hans faste hold af musikere, Claes Antonsen, Emil Falk, Søren Runge, Poul Reimann, Mads Michelsen, Christian Douglas, Mark Linn, Tilde Vinther og Annelie Karui Saemala Overbeck.

NIK & JAY

Nik & Jay rammer landets festivaler i 2023. For første gang i omkring 4 år. Der er blevet mærket efter, hjertet har talt og tiden er nu inde til at gøre noget af det de gør allerbedst; nemlig at stå på de store scener og drysse tryllestøv ud over det trofaste publikum med deres utrættelige energi, varme vibes & fantastiske sceneshow.

Forbindelse. Bevægelse. Hjerter & Sind i balance. Dans. Ny musik at dykke ned i. Musik du kender. Det er opskriften på en koncert med Nik & Jay.

Selv udtaler drengene:

"Vi skal ud under åben himmel og vi glæder os enormt til hvert eneste show på denne tour. Herude er der højt til loftet, og vi har i al beskedenhed tænkt os at skrue op for kærligheden, op for musikken, for festen, for resten, for fællesskabet og varmen. Dyppet i solen og klar til at lade lyset skinne.

Så kom hvis du har lyst til at bruge tid sammen med os - hvis du har lyst til at skabe oplevelser fyldt med gode vibes & god energi. Vi har vores team og band i ryggen samt et smukt sceneshow. Vi har den. Vi har jer. Vi er Nik & Jay, jo - no worries.

Vi er evigt taknemmelige for opbakningen og vi vil glæde os til at se dig - og til at spille for dig.

Fri vilje. Lys og Kærlighed.”

Niclas & Jannik ❤❤

 

Kontakt os, hvis du vil vide mere:

Telefon: +45 71 99 36 01

Mail: info@rockbaek.com

#ROCKBAEK

Følg vores Instagram

@rockbaek_officiel      #rockbaek
50.000 kr. i donation til @bornsvilkar🙏🏻🤩

“Tusind tak for denne flotte donation til BørneTelefonen. I Børns Vilkår arbejder vi hver dag på at hjælpe flest mulige børn og unge, og vi er i den forbindelse meget afhængige af støtte udefra. Tak til Rockbæk for jeres støtte.” – Signe, Børns Vilkår.

”For Rockbæk er det vigtigt at vores donationer går til formål der arbejder for de svageste, de marginaliserede, dem der har sværest ved at klare sig selv. Og som frivillig forening ved vi om nogen - hvor meget blod sved og tåre der skal til at få hjulene til at dreje rundt. Vi har den STØRSTE respekt for organisationer som Børns Vilkår – der hver eneste dag arbejder for at hjælpe en gruppe der ofte ikke har mulighederne for at hjælpe sig selv – og vi er så glade for at vi kan bidrage” Jørn Hedemand, formand for foreningen Rockbæk.

Læs mere om Rockbæks donation til Børns Vilkår👇🏻

https://www.rockbaek.com/aktuelt/50-000-kr-i-donation-til-boerns-vilkaar/
En magisk oplevelse med @nikogjay og Novembervej lørdag, den 19. august 2023 i Holbæk💫🙏🏻✨🌟#nikogjay #novembervej #rockbæk #rockbaek
Grønneparken er et inviterende og levende boligområde i Holbæk by med smuk natur – både i og udenfor boligområdet. I 2023 var Grønneparken nabo til ROCKBÆK, da der blev afholdt koncert for 15.000 gæster ved Arenaen på Fælleden.

”Sådanne fortællinger ønsker vi flere af, for Grønneparken er et dejligt boligområde og en vigtig del af Holbæk. Derfor er vi også meget taknemmelige over, at ROCKBÆK har valgt at donere 150.000 kr. til en koncert i Grønneparken til afholdelse i sommeren 2024. Det er for os en oplagt mulighed for at understøtte de gode fortællinger om boligområdet, frivilligheden, sammenhængskraften og de mange fællesskaber på tværs af generationer og kulturer. Udefrakommende skal være hjerteligt velkomne til at deltage i festlighederne og på skønneste vis opleve Grønneparken indefra” siger Afdelingsbestyrelsen i Grønneparken.

”Vi er utroligt glade for at kunne støtte op om udviklingsarbejdet i Grønneparken med vores donation. Op til, under og efter koncerten i 2023 – havde vi et fantastisk samarbejde med Grønneparkens beboere og de ildsjæle samt aktører, der arbejder for at ændre synet på området. Gennem samarbejdet blev vi meget klogere på området og de mennesker som bor der – med donationen håber vi at Rockbæk kan hjælpe andre til også at få øjnene op for et skønt område med en mangfoldighed af lige så skønne mennesker. Og så elsker vi jo at lave koncerter - så vi glæder os også til at kunne bidrage til et gratis arrangement for alle børn og unge i Holbæk afholdt i Grønneparken ” siger Jørn Hedemand, formand for Foreningen Rockbæk.
”Med jeres gavmilde donation vil vi arrangere en tur til en forlystelsespark, med op til 150 deltager, vi oplever et stort behov i de udsatte/sårbare familier for en oplevelse i børnenes sommerferie”. Dorte Lynge, Mødrehjælpen Holbæk

”Vi er utroligt glade for at kunne støtte op om Mødrehjælpens arbejde i Holbæk med vores donation. For Rockbæk er det vigtigt at vores donationer går til formål der arbejder for de svageste, de marginaliserede, dem der har sværest ved at klare sig selv”. Jørn Hedemand, formand for foreningen Rockbæk

Er du vores nye partner?

Rockbæk tager imod henvendelser om nye partnerskaber.
Ønsker du at blive partner, skal du kontakte Rockbæk på info@rockbaek.com eller via denne formular.
[wpforms id="22" title="false"]

Kontaktinformation

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram